Driv din forretning på en profitabel måde i lokalsamfundet

Nyt koncept

Ubemandede butikker – Containerløsning

Hvis du går med drømme om at åbne en ny butik som eksempelvis en lille købmandsforretning, en blomsterbutik eller noget helt tredje, kan en af vores containerløsninger være den helt rette mulighed for dig.

Med en containerløsning kan du åbne en forretning under et nyt koncept, som giver dig helt nye muligheder for at drive forretning på en profitabel måde. Det kan eksempelvis være en god løsning i et mindre lokalsamfund, hvor det er svært at få det hele til at hænge sammen med en traditionel butik, men hvor en ubemandet butik kan sørge for, at det hele kommer til at give overskud.

Driv forretning uden bemanding

En komplet løsning til dine behov

Når du vælger en containerløsning hos os, får du kort sagt alt det, du skal bruge for at komme i gang med at drive din forretning. Her får du spritnye butikslokaler i form af en velindrettet container, og du får alt det inventar, du har behov for til at opbevare varer og så videre. Dertil kommer containeren naturligvis med alle de systemer, som gør det muligt for dig at drive en forretning uden bemanding.

Med vores containerløsning skal du således bare have placeringen for din nye butik på plads, og så er vi klar til at levere din nye container som én samlet løsning. Her slipper du for store omkostninger ved at bygge en ny butik, for det hele klares så omkostningseffektivt som muligt på vores fabrik. Derfor er vores containerløsning en billig måde at starte en forretning på og derved en god mulighed for alle, der er på udkig efter nye muligheder.

Scan & Betal

Hvordan fungerer en ubemandet butik?

Din nye butik leveres samlet, og alt vil være klart indeni, som du har bestilt det. Derfor vil din nye butik være klar til at tage i brug, så snart den er læsset af lastbilen. Når butikken er på plads, kan dine kunder lukke sig ind i butikken med en app, scanne deres varer og betale via appen, og så er dagens indkøb klaret – sikkert og helt uden din hjælp.

Spar penge

Hvad er fordelene ved at have en ubemandet containerløsning?

Der er flere fordele forbundet med at åbne en ny butik eller give nyt liv til din gamle butik med en containerløsning. For det første er det som nævnt en meget billig måde at åbne en forretning på, da udgifterne til den nye bygning vil være minimale. Dertil vil de daglige driftsomkostninger også være minimale, da butikken kan drives helt uden bemanding.

Derfor kan du spare rigtig mange penge på medarbejderlønninger, og netop derfor giver det god økonomisk mening at vælge en ubemandet containerløsning, hvis det ikke længere er rentabelt at drive eksempelvis en købmandsforretning videre i sin nuværende form.

Fordelen ved en ubemandet containerløsning er også, at du kan holde åben døgnet rundt. Med det smarte system kan kunderne selv låse sig ind, når de har tid og lyst til at handle, og de får derfor helt nye muligheder, når de står og mangler en liter mælk sent om aftenen, eller når der opstår et andet behov uden for de konventionelle butikkers åbningstider.

0

Share This